Stillingsopslag KMS Service

LEDIG STILLING:

Servicetekniker på Sjælland


KMS Service A/S er førende inden for salg og service af gaffeltrucks og interne logistikmaskiner i alle vægtklasser. Som vores nye, udekørende service-/gaffeltrucktekniker på Sjælland får du ansvaret for pleje af vores kunder med reparation og service i denne del af landet.

Du får en stor berøringsflade med mange forskellige opgaver og mennesker, hvilket gør, at ikke to dage er ens. Du har udkørsel fra egen bopæl, bliver en del af et stærkt team af andre KMS-serviceteknikere og indgår i en fælles vagtordning.

Vi søger
En servicetekniker, som er serviceminded og imødekommende. Vi forestiller os, at du

  • er uddannet entreprenør-, lastvogns-, traktor- eller automekaniker (et krav)
  • har erfaring med hydraulik og svagstrømsel (en fordel)
  • har branchekendskab (en fordel)
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • tager ansvar for dine opgaver og arbejder løsningsorienteret
  • arbejder med kundernes behov i centrum
  • har et godt humør og gode samarbejdsevner
  • har kørekort B (et krav)

Derudover tilbyder vi

  • Servicevogn med værktøj og udstyr
  • Alsidige arbejdsopgaver med frihed under ansvar
  • Gode arbejdsforhold med fokus på sikkerhed, efteruddannelse og god stemning
  • En spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder
  • Et team af kolleger med højt humør og hjælpsomhed

Spørgsmål til stillingen
Vil du vide mere, så kontakt Anders Klostergaard på tlf. 30 34 21 38. Din ansøgning + CV må du gerne sende direkte til anders@k-m-service.dk.

Tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på den rette person.

Hvem er vi?
KMS Service A/S er førende inden for salg og service af interne logistikmaskiner i alle vægtklasser. Vi sælger, servicerer og reparerer både nye og brugte trucks, el-stablere, el-pallevogne, reach trucks, plukke-trucks, personlifte og byggelifte. Vi er desuden forhandler og servicepartner af maskiner fra tyske Jungheinrich samt svenske Hedin Lagan AB.

I 2021 blev Eltruck Service en del af KMS Service, hvilket betyder, at vi har afdelinger i hhv. Aalborg, Bording og Bredsten, og dækker hele landet med kørende serviceteknikere.

KMS Service er en voksende virksomhed med både store og små kunder. Vi er således i stand til både at koncentrere os om en problemstilling helt ned i detaljen samt at rådgive og servicere i et større perspektiv.

Vi yder service til hele virksomheden og sørger for, alle relevante medarbejdere hos vores kunder er klædt på med viden og udstyr.

Som virksomhed er vi fleksible, professionelle og ansvarsbevidste. Vi leverer kvalitet hver gang og yder altid service ud over det sædvanlige.