fbpx

KMS Service A/S er førende inden for salg og service af gaffeltrucks og intern transportmateriel, og som vores nye servicekoordinator får du en spændende hverdag, hvor to dage ikke er ens. Dels får du en stor berøringsflade med både kunder og teknikere, og dels er der mange ad hoc-opgaver, som gør, at din dag bliver alsidig. I denne nyoprettede, administrative stilling vil dine arbejdsopgaver bestå af

  • Koordinering af arbejdsdagen for udekørende servicemontører
  • Behandling og eksekvering af servicekontrakter og aftaler
  • Servicefakturering
  • Behandling af eftersynsrapporter
  • Opbygning og implementering af nyt lagerstyringsmodul for afdelinger og servicebiler
  • Assistance i almen bogholderi og administrative opgaver efter behov

Vi søger

En administrativ medarbejder, som nyder at arbejde struktureret og er i stand til at fordele dagens opgaver blandt vores udekørende teknikere, så alt går op i en højere enhed. Det kræver overblik, lederevner og ind i mellem også lidt ”salgsevner”, så opgaverne bliver godt modtaget, selv når alle har travlt.

Vi forestiller os derfor, at du

  • er struktureret anlagt, kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret
  • har et godt humør og gode samarbejdsevner
  • er serviceminded og har kunderne i centrum
  • sætter en ære i, at dine ansvarsområder er præget af høj kvalitet og overblik
  • kan sætte dig ind i teknisk viden og processer – uden at du nødvendigvis har en teknisk baggrund

Erfaring og muligheder

Vi vil hellere have den rette person til stillingen end stille skrappe krav til uddannelse og erfaring, men kendskab fra lignende stilling eller evt. en administrativ baggrund er naturligvis en fordel.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores direktør og vil få rig mulighed for at præge din rolle som servicekoordinator. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, evt. til serviceleder, og skulle der sidde en maskinmester eller lign. derude, som kan gå direkte ind og tage en lederposition for serviceteamet, er vi også åbne over for det allerede på nuværende tidspunkt.

Vi arbejder i øvrigt med Expandit SMS-system og Business Central ERP-system.

Derudover tilbyder vi

  • En spændende arbejdsplads i nye omgivelser i det sydlige Aalborg
  • Et arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, efteruddannelse og god stemning
  • En alsidig arbejdsdag med tid til opgaverne og frihed under ansvar
  • Et team af kolleger med højt humør og hjælpsomhed

Spørgsmål til stillingen rettes til Anders Klostergaard på tlf. 30 34 21 38. Send din ansøgning + CV direkte til anders@k-m-service.dk. Tiltrædelse snarest – men vi venter gerne på den rette person.

Hvem er vi?

KMS Service A/S er førende inden for salg og service af gaffeltrucks og intern, heavy duty transportmateriel. Vi sælger, servicerer og reparerer både nye og brugte trucks, el-stablere, el-pallevogne, reach trucks, plukke-trucks, personlifte og byggelifte. Vi er desuden forhandler og servicepartner af maskiner fra tyske Jungheinrich samt svenske Hedin Lagan AB.

Vi er en voksende virksomhed med både store og små kunder. Det betyder, at vi kan koncentrere os om en problemstilling helt ned i detaljen samt rådgive og servicere i et større perspektiv. Vi yder service til hele virksomheden og sørger for, alle er klædt på med viden og udstyr.

Som virksomhed er vi fleksible, professionelle og ansvarsbevidste. Vi leverer kvalitet hver gang og yder altid service ud over det sædvanlige.

Se mere på www.k-m-service.dk.

KMS SERVICE

KMS Service kan, som din
partner, håndtere både salg,
leje, leasing og service uden
inddragelse af tredjepart.

AULUM

KMS Service A/S
Nålemagervej 11
7490 Aulum

AALBORG

KMS Service A/S
Gartnervej 8
9200 Aalborg SV

KONTAKT OS

+45 31 37 20 38
info@k-m-service.dk